Mød os på TUN BYG
Kom og oplev vores stand på TUN BYG i Fredericia Messecenter 16. – 19. marts. Du finder os i hal A på stand nr. 326, hvor vi står klar til at præsentere en række spændende produktnyheder og rådgive om god akustik. Stilheden taler for sig selv på vores stand – kom og oplev den!
Kontakt os og bestil gratis billetter til TUN BYG.
Nomineret til miljøpris
Troldtekt er nomineret til Byggeriets Miljøpris, der uddeles på TUN BYG på byggerimessens åbningsdag, tirsdag den
16. marts. Prisen overrækkes af hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik. Troldtekt er nomineret på baggrund minimal miljøbelastning i hele produktets livscyklus:
- PEFC-certificering dokumenterer bæredygtig skovdrift
- minimal miljøbelastning ved produktion og transport
- indeklimamækning i produktets brugsfase
- genanvendelse/kompostering ved bortskaffelse
Klik ind på www.troldtekt.dk, hvor du kan læse meget mere om Troldtekts miljøvision og produktslivscyklus.
Nytænkede former
På TUN BYG kan du også opleve nogle af de spændende produktnyheder, som design-studerende Anne Stensgaard har udviklet til Troldtekt i forbindelse med projektet ”Form og træbeton”. Et projekt, der blev belønnet med et 12-tal ved Annes eksamen som designteknolog på TEKO i Herning.
Kig forbi vores vores stand – hal A nr. 326 – og se nogle af Anne Stensgaards spændende designs!
Den gode lyd er hjemme
Stadig flere private boligejere vælger et Troldtekt loft, når de skal bygge nyt eller renovere. I vores nye inspirationsbrochure ”Troldtekt i privaten II – den gode lyd er hjemme” byder 10 familier indenfor i deres sommer- eller helårsbolig. Tag med på guidet tur og bliv inspireret til god akustik.
Kontakt os og bestil den nye inspirationsbrochure.
En (kredit-)værdig jubilar
Troldtekt fejrer i år 75-års jubilæum og har blandt andet markeret begivenheden med at skifte navn fra L. Hammerich A/S til Troldtekt A/S. Et navneskifte, der er blevet utroligt godt modtaget blandt såvel kunder som medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere. Jubilæet markerer, at de første Troldtekt plader blev produceret på fabrikken i Troldhede tilbage i 1935, men virksomhedens historie går endnu længere tilbage. Grundlagt i 1855 er Troldtekt A/S i dag et af de ældste, nulevende danske aktieselskaber. Finanskrisen til trods er Troldtekt stadig blandt de mest stabile virksomheder i Danmark og har opnået AAA®-rating for højeste kreditværdighed. En status, som tilkendes en elite på bare 3,8% af de regnskabspligtige selskaber i Danmark.
|